Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Madpakken er den vigtigste energikilde til leg og læring på en lang skoledag

Børn spiser mere af madpakken, hvis de involveres i den.

Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden | Karen Wistoft, professor i sundhedspædagogik

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kun halvdelen af skoleelever er mætte efter frokost, viser ny undersøgelse. Det er et kæmpe problem, for madpakken er den vigtigste energikilde til leg og læring på en lang skoledag. Men én løsning står lige for: Børn spiser nemlig mere af madpakken, hvis de selv har været med til at bestemme, hvad der skal i den og har været med til at lave den. Samtidig er madpakken en mulighed for at lære børnene om sund og god mad.

Sommerferien er forbi, og tusindvis af forældre står atter ved køkkenbordet og smører leverpostejmadder til børnenes madpakker. Men alt for få skolebørn står ved siden af og er med til at smøre og pakke ind.

På sjette klassetrin hjælper kun 29 pct. med at smøre deres egen madpakke ifølge en undersøgelse, som Arla og Arla Fonden står bag. Samtidig siger halvdelen af eleverne i sjette klasse, at de ikke er mætte efter frokost, mens godt halvdelen af børn i alderen 10 til 13 år kan finde på at smide deres madpakke i skraldespanden.

Et simpelt greb til at gøre madpakken spændende og øge lysten til at spise den er, at børnene selv har været med til at lave den. Det giver stolthed og madglæde. Og børnene får en større bevidsthed om mad, når man i familien giver sig tid til at tale om råvarer og smage.

Madpakken kan dermed være med til at ruste vores børn til et sundt og godt liv, hvor de får viden og interesse om god mad og råvarer.

Sammenlagt har vi mere end 10 års erfaring med børn og deres madvaner. Derfor kan vi uden at blinke sige, at alle børn helt ned i børnehavealderen kan smøre en madpakke. Børnene skal ikke nødvendigvis stå med hele ansvaret selv, men de kan eksempelvis være med til at købe ind, skære grøntsager, pille æg, smøre madder og pakke ind. Og de kan ikke mindst være med til at bestemme, hvad de gerne vil have med.

Derfor disse fem gode råd til, hvordan du kan inddrage dit barn i madpakken.

Lad dit barn bestemme: Som forælder skal du turde at slippe tøjlerne og lade dit barn tage ejerskab over madpakken. Accepter, at madpakken måske bliver lidt anderledes, end hvis du selv havde smurt den, og lad dit barn bestemme, om der skal agurkestave, brød og små kyllingestykker med i stedet for leverpostejmadden.

Brug madpakken som en hyggestund i familien: Ansvaret for madpakken skal være forbundet med lyst og hygge og ikke en sur pligt. Brug det som anledning til at gøre noget sammen. Det kan eksempelvis indebære at tage i supermarkedet, bage eller finde ny inspiration sammen i opskriftsbøger.

Tag de sure pligter: Øg barnets lyst til at smøre madpakker ved at tage de mere kedelige tjanser som at skrælle gulerødder og tage opvasken.

Interesser dig seriøst for børnenes smag og præferencer: Madpakken skal repræsentere barnets smag og være noget, som barnet glæder sig til at spise. Madpakken får en langt større værdi, når barnet kan mærke, at deres præferencer bliver taget alvorligt.

Gør barnet nysgerrig på mad: Tal med dit barn om råvarer og ingredienser, mens I laver madpakken. Stil spørgsmål, der kan inspirere barnet og udvide forståelsen for mad og deres smagspræferencer. Hvad synes du om konsistensen? Smager det salt, sødt, surt eller bittert?

Den største forhindring for at inddrage børn mere i madpakken er, at vi voksne nogle gange kan have svært at ved finde tid og overskud i hverdagen. Det anerkender vi fuldt ud. Men som forældre skal vi øve os i ikke at tage den nemme løsning.

En madpakke er altså ikke bare et måltid og en kilde til energi. Som forældre skal vi betragte den som noget langt mere betydningsfuldt. Madpakken er en anledning til at tilbringe en hyggelig stund med dit barn. En mulighed for at lære dit barn om råvarer og smage og omvendt en mulighed for som voksen at lære om barnets smag. Og vigtigst: en chance for at give barnet madglæde og bevidsthed om god mad.

Madpakken kan dermed være med til at ruste vores børn til et sundt og godt liv, hvor de får viden og interesse om god mad og råvarer.

Som forældre har vi et kæmpe ansvar for at give vores børn sunde og gode madvaner fra barnsben. Vaner, som vores børn tager med sig ind i voksenlivet.

Lad os derfor hanke op i os selv og gå ind i det nye skoleår med større ambitioner på madpakkerne – og vores børn vegne, så de er mætte og glade efter frokosten i skolen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.